Mød ambassadør Poul Skytte Christoffersen

Mød ambassadør Poul Skytte Christoffersen og hør ham fortælle om ”mit liv med EU”
torsdag 9. maj 2019 kl. 19.00 – ca. 21.00
på Højgård, Bagsværd Hovedgade 274, 2880 Bagsværd

Poul Skytte
 
Poul Skytte vil især lægge vægt på de refleksioner, han gør sig om dansk Europapolitik i perioden, hvor han har været aktiv og op til i dag.

Som ansat i Udenrigsministeriet kom Poul Skytte i 1977 til Bruxelles. I 15 år var Skytte udlånt til at være kabinetschef for Ministerrådets danske generalsekretær Niels Ersbøll, hvorefter han fortsatte som dansk EU- ambassadør. I 2002 var han statsminister Anders Fogh Rasmussens højre hånd, da Danmark havde formandskabet for EU under østudvidelsen.

Efter en kort periode som ambassadør i Rom, kaldte EU igen på Skyttes ekspertise, da Mariann Fisher Boel blev landbrugskommissær og i 2006 havde brug for en erfaren kabinetschef. I en periode herefter var Poul Skytte særlig rådgiver for EU’s daværende udenrigschef Catherine Ashton. Indtil 2014 var Skytte efterfølgende Danmarks ambassadør i Belgien.

I dag er Poul Skytte Christoffersen bl.a. formand for Tænketanken Europas strategikomité, bestyrelsesformand for European Policy Centre og seniorrådgiver hos Cabinet D/N.

Der serveres kaffe/the og kage. Deltagerpris kr. 50,00 pr. person.

Bindende tilmelding foretages ved indbetaling af kr. 50,00 pr. person til konto 5018 1353314. Husk at anføre navn(e).

Tilmelding sker efter ”først-til-mølle ”-princippet. Senest 4. maj 2019. Begrænset deltagerantal. Skynd dig!

Vi glæder os til at se dig / jer på Europadagen.