Sutton 2017

Baggrund for rejsen

Efter flere måneders planlægning stod i alt 39 personer fra de to Gladsaxe foreninger: Gladsaxe Internationale Venskabsforening (GIV) og Gladsaxe Jazzklub onsdag den 4. oktober 2017 klar i Kastrup Lufthavn til at tage på en fælles tur til Gladsaxes venskabsby Sutton, en forstad syd for London, i 2 dage og efterfølgende 4 dage ind til London.

Turen var planlagt som en fælles tur, stykket sammen med besøg hos vores venskabsby Sutton, sightseeingsoplevelser, musikoplevelser bestående hovedsagelig i jazzarrangementet samt – naturligvis – gastronomiske oplevelser.

En tak skal rettes til Gladsaxe Kommune, Internationalt Sekretariat, som med økonomisk støtte til Gladsaxeborgerne har hjulpet til at gøre denne tur mulig.

Turen er gennemført som en fælles tur mellem to Gladsaxe foreninger for at prøve at lave en spændende oplevelse sammen.    

Selve rejsens gennemførelse

Rejsen blev arrangeret med hensyn til fly, hotel og bus af grupperejsebureauet Fogt i Vordingborg. Med hensyn til arrangementer i Sutton samt parlamentet i London blev disse sat sammen af STTA (venskabsbyforeningen i Sutton). Hvad angår de forskelige øvrige arrangementer i London blev disse udvalgt og arrangeret af 3 deltagere i turen.

Det skal siges at med 39 deltagere og dermed et stor antal deltagere var det ikke sådan altid ligetil at kunne få adgang til lige netop de steder man havde i tankerne, men så måtte alternativer findes frem og de nødvendige aftaler træffes på forhånd med de enkelte restauranter, musiksteder etc. angående antal deltagere, dato, udvælgelse af samme menu fra spisekortet osv.  

Londonarrangementerne blev stykket sammen ”i et joint venture” af 3 deltagere i gruppen og som ud over at arrangere stod for opfølgning af økonomien for arrangementsdelen af turen.

Noget af et puslespil, eftersom der så godt som var frit valg med hensyn til hvorvidt man ville deltage i de udvalgte arrangementer eller om man ville foretage sig noget på egen hånd i London.

Med hensyn til overnatninger blev vi i Sutton indlogeret på ”Hotel Holiday Inn” og i London på ”Hotel Radisson Blue Edwardian Grafton” tæt på centrum ved Warren Station til undergrunds-banen, således at transport til vores arrangementssteder i London var optimalt. To udmærkede hoteller.

Kort beskrivelse af de enkelte arrangementer i Sutton

Onsdag 4. oktober

Pub Crawling

Efter ankomsten til Sutton med bestilt bus fra Gatwick lufthavn og indkvartering på hotellet startede turen med vores værter fra Sutton på gåben gennem byen hen til pubben ”The Old Station”, hvor de første ½ liter glas øl blev indtaget efter et for hver deltager svært valg, hvilken fadølstype man skulle vælge. Udvalget er stort.

Herefter hen til næste pub ”The old Bank” og hvor man igen skulle vælge.

 

Aftensarrangementet bestod i fælles middag på O´Neills Restaurant med en typisk engelsk menu.

 

Torsdag 5. oktober

Modtagelse af The Sutton Lord Mayor på The Sutton Guide Hall

Møde med repræsentanter fra Sutton City Council og STTA-Venskabsforeningen i Sutton, hvor vi fik lejlighed til at høre mere om britisk politik og lokal forholdene i Sutton.

Naturligvis var Brexit et af hoveddiskussionsemnerne.

STTA-Venskabsforeningen have arrangement et frokost bord med sandwich, vin, øl og læskedrikke.

 

Sightseeing i Sutton og omegn

Et arrangement til fods, hvor STTA medlemmer viste os opdelt i to hold deres Sutton og naboområdet Chem. Spændende at vandre igennem en forstad til London; interessant at se lokalområdet med de mange forskellige hustyper, kirker osv.  En del af os sluttede turen i en rigtig hyggelig pub fra 1500-tallet: The Red Lion (billede nedenfor).

 

Aftensarrangement: Middag og jazzunderholdning på The Racehorse Pub

Aftensarrangementet bød på middag på et typisk engelsk værtshus/kro med dejlig buffetmad og et lokalt jazzband med 7 musikere. Et arrangement, hvori ligeledes STTA-medlemmer deltog i.  Festlig underholdning, god mad & øl eller vin.

 

Fredag 6. oktober

Chartwell

Efter righoldig morgenmad på hotellet blev vi afhentet i bus og kørt til Chartwell, ejendommen som Sir Winston Churchill og hans frue Clementine erhvervede og boede i fra 1922. Chartwell er beliggende ved Westerham i Kent et stykke sydøst ud for London.

Her var der mulighed for at besøge den større landejendom, studie og med stor have i en samlet pakke eller også nøjes med de to sidstnævnte. Nok mindre kendt er, at Churchill var en flittig kunstmaler, når han fik tid til at trække sig tilbage fra det politiske liv. I hans studie hænger de fleste af hans malerier.

Et besøg værd, at få et indblik i statsmandens private omgivelser og hobbies.   

 

Efter Chartwell besøget kørte bussen os ind til hotellet i Londons centrum.

 

Middag i Jamie Oliver restaurant i Covent Garden

Efter indkvartering på hotellet fortsatte dagens program med aftensmad i Jamie Oliver restaurant i Covent Garden.

Menuen i den kendte TV-koks restaurant var forudbestilt (en fredag aften og restauranten var stuvende fyldt op med gæster) og var en interessant oplevelse nu da man har hørt og evt. set Jamie Olivers kok program på TV.

 

Lørdag 7. oktober

Royal Botanic Gardens, Kew

Deltagerholdet blev delt op i to mindre hold. Deltager John havde tilbudt sig som guide, eftersom han har besøgt Kew Garden beliggende i den vestlige udkant af London flere gange og derved havde et godt kendskab til anlægget og kunne fortælle mange detaljer.

T/R foregik med undergrundstoget og bus.

 

Mama Mia musical

Det andet hold tog om eftermiddagen til Mama Mia forestilling i Novello Teatre. Fuldstændig top professionel musical forestilling i 2,5 time med indlagt en pause.

 

Pizza Express Cafe – Jazz arrangement

Som aftensarrangement stod besøg i Pizza Express Cafe – Jazzclub på programmet med en for alle deltageres forudbestilt menu.

En noget anden men derfor ikke mindre interessant jazzoplevelse end deltagerne nok normalt er vant til i Gladsaxe Jazzklub.

 

Søndag 8. oktober

Royal Botanic Gardens, Kew

2. hold tog med vores egen deltagerguide John til Kew Garden. Både 1. og 2. rundvisning blev afsluttet med en rundtur i haven med det lokale ”futtog”.

 

Fri disposition

Første hold havde hele dagen til fri disposition ligesom aftenen var uden fastlagt arrangement, så deltagerne havde mulighed for en tur i London Eye eller hvad man nu havde lyst til at foretage sig.

 

Mandag 9. oktober

Det Britiske Parlament, Westminster

Dagens første program var et besøg (efter omfattende sikkerhedscheck ved indgangen) i det britiske Parliament arrangeret af medlemmer fra venskabsforeningen i Sutton. Deltagerholdet blev opdelt i to grupper med hver sin topprofessionelle guide. Mange af Westminster bygningens rum blev besøgt både overhuset, underhuset, gange etc. blev besøgt og fortalt spændende oplysninger op.

Det at stå i underhuset – set fra TV – hvor de engelske parliamentarier diskuterer højlydt overfor hinanden er en speciel oplevelse.

 

Club606 – Jazz arrangement

Som aftensarrangement stod atter besøg med forudbestilt menu på programmet, denne gang i Club606 – Jazzclub ude i Chelsea.

En noget ”alternativ- moderne” jazzforestilling med et yderst højt lydniveau.

 

Tirsdag 10. oktober

Tilbage stod hjemrejsen med en fælles arrangeret bustransport fra hotellet ud til Gatwick lufthavn og flyturen hjem til Kastrup.

 

Efter en begivenheds uge med et tæt program gennemført i henhold til programmet blev oplevelsen afsluttet torsdag den 16. november med en gensynsaften i Drop Inn i Telefonfabrikken med udveksling af turens oplevelser.

 

Turens arrangører:

Christian Hindrichsen, Jørgen Koch Sørensen og Henning Tranberg